Kulde

Stærk kulde

Arbejde i stærk kulde kan være en belastning. Belastningen afhænger blandt andet af rumtemperaturen, lufthastigheden, fysisk aktivitet, beklædning og opholdstiden.

Legemstemperaturen falder, hvis omgivelserne er så kolde, at varmeafgivelsen bliver større end menneskets varmeproduktion.
Kommer kroppens temperatur under ca. 37 °C, begrænses blodcirkulationen til hudoverfladen, hænder og fødder og blodtrykket stiger.
Når kroppen afkøles, får man langsommere reaktioner, nedsat koordination og mindre muskelstyrke.
Arbejde med afkølede muskler forhøjer muskelbelastningen og øger risikoen for, at man overbelaster den arbejdende muskulatur.
Arbejde med kolde hænder og håndværktøj eller kolde emner øger risikoen for arbejdsulykker grundet nedsat koordinationsevne.
Hvis kroppens temperatur falder meget, kan det føre til bevidstløshed og eventuel død.

Foranstaltninger

Der skal træffes foranstaltninger i form af særligt arbejdstøj og eventuelt begrænset arbejdstid i kolde rum.
Mængden og graden af foranstaltninger afhænger af temperaturen i arbejdsrummene. Jo lavere temperatur, desto større foranstaltninger.
Arbejdstøjet skal beskytte mod kulde, men skal samtidig tillade kroppen at slippe af med sin varme- og svedproduktion under arbejdet. Arbejdstøjet skal også tillade bevægelsesfrihed.

Arbejdstøj, der skal beskytte mod kulde, fordi det ikke produktionsteknisk er muligt at have temperaturer i komfortområdet, er personlige værnemidler. Arbejdstøjet er derfor omfattet af reglerne om personlige værnemidler.
Ved temperaturer under ca. -15 °C bør man normalt ikke arbejde mere end tre-fire timer om dagen og højst to timer ad gangen. Pauser eller andet arbejde i komforttemperaturområdet bør mindst vare 30 min., så kroppen kan genvinde sin normale temperatur.

Ved temperaturer under ca. -28 °C bør man ikke arbejde mere end ca. 15-30 min. ad gangen og pauser eller andet arbejde bør mindst være på 30 min

KONTAKT OS

70 23 08 18

info@sinus-installation.dk
faktura@sinus-installation.dk

ADRESSE

Sinus Installation A/S
Bohrsvej 5
8600 Silkeborg
+45 70 23 08 18
+45 28 44 19 50

 


Sinus Installation A/S
Rudolfgårdsvej 1A
8260 Viby J
+45 70 23 08 18
+45 25 35 49 37

 


Kjellerup El A/S
Vestergade 24
8620 Kjellerup
+45 86 88 11 60
+45 28 44 19 50