Førstehjælp ved el-ulykker

Ved el-ulykker følges samme fremgangsmåde som ved alle andre ulykker:

  • Stands ulykken
  • Få overblik over situationen
  • Sikre sig selv og andre
  • Giv livreddende førstehjælp
  • Tilkald hjælp
  • Giv almindelig førstehjælp

Lavspændingsanlæg

  • Afbryd/kortslut strømmen, inden tilskadekomne frigøres eller flyttes. Kortslutning bør kun udføres ved åbne anlæg, for eksempel ved luftledninger.
  • Frigør eller flyt den tilskadekomne fra spændingsførende genstande ved brug af et isolerende redskab (for eksempel et træskaft, tørt træ, tørt tøj, gummihandsker eller lignende).
  • Sørg for ikke at berøre huden eller ledningen med de bare hænder.

Højspændingsanlæg

  • Respekter farezonen
  • Vær opmærksom på skridtspændinger, (spændingsforskel på jorden mellem fødderne) hop væk med samlede ben

Befinder den tilskadekomne sig uden for farezonen:

  • Alarmer 112

Befinder den tilskadekomne sig inden for farezonen :

  • Afbryd eller få afbrudt og
  • Alarmer 112
  • Afvent besked om, at der er frakoblet
  • Få tilladelse til jording og kortslutning
  • Fjern den tilskadekomne og meddel dette til elforsyningen.
  • Livreddende førstehjælp

Undersøg om den tilskadekomne er bevidstløs. Hvis dette er tilfældet:

  • Se, lyt og føl om den bevidstløse trækker vejret
  • Skab frie luftveje
  • Giv kunstigt åndedræt
  • Når den tilskadekomne trækker vejret, lægges han i aflåst sideleje