L-AUS arbejde på lavspænding forsyningsanlæg

Dette omfatter arbejde under berøring og i nærved –zonen. Arbejdet skal ledes af en holdleder (ansvarlig person).

Holdleder

En holdleder er en sagkyndig person, der af driftslederen skriftligt er bemyndiget til at lede og føre tilsyn med arbejde på arbejdsstedet. Holdlederen skal opfylde følgende krav:

  • Være fortrolig med arbejdet på eller nær lavspændingsanlæg under spænding.
  • Have tilstrækkelig teoretisk og praktisk oplæring i L-AUS arbejde
  • Instrueres i L-AUS bestemmelserne mindst én gang om året.
  • Overdragelse af driftsleder-ansvar til elinstallatører

Driftslederen

Driftslederen for et forsyningsselskab kan give autoriserede elinstallatører generel tilladelse til, på eget initiativ, at udføre opgaver i lavspændingsnettet. Tilladelsen skal gives skriftligt med angivelse af, hvilke opgaver den gælder for. En elinstallatør, der har fået skriftlig tilladelse til at udføre opgaver i lavspændingsnettet, har selv ansvaret for, at opgaverne udføres i overensstemmelse med SB’s bestemmelser. Elinstallatørens ansvar for sit personales sikkerhed under udførelse af disse opgaver er således at sidestille med driftlederens.

Luftledningsarbejde

Arbejde med luftledninger skal udføres af et arbejdshold på mindst to personer inklusiv holdledere, som begge skal være tilstede på arbejdsstedet under hele arbejdet.

Arbejde fra kurvevogn kan udføres af én person, når der under hele arbejdets udførelse er en anden person til stede, som kan bringe kurven sikkert ned, hvis uheld indtræffer. Denne person skal være sagkyndig eller være instrueret i, hvordan der skal gribes ind.

Arbejde på kabel og kabelskabe

Dette arbejde kan udføres af én person, når der under hele arbejdet findes en anden person så nær arbejdsstedet, at denne kan gribe ind, hvis uheld indtræffer. Denne person skal være sagkyndig eller være instrueret i, hvordan der skal gribes ind.

Følgende arbejde tillades udført af en holdleder alene:

  • Fejlsøgning og måling
  • Arbejde på anlæg, som er beskyttet med maks 63 A
  • Af– og påmontering af kapslinger eller dele heraf på kabelskabe, når kapslingen ikke kan blive spændingsførende.

Instruktion

Holdlederen skal før arbejdet påbegyndes sikre, at følgende er opfyldt:

  • Sikre mod kortslutning (Særlig risiko i stålmaster)
  • Sikre nødvendigt værktøj og at dette er uden fejl
  • Instruere om arbejdets omfang
  • At arbejde ikke udføres, hvis vejrforhold gør, at arbejdet er uforsvarligt at udføre.
  • At personligt værktøj og udrustning er i orden

Intet arbejde må påbegyndes før holdlederen har givet sin tilladelse hertil. Derefter kan arbejdet iværksættes

Adskillelse

Der skal foretages adskillelse alle steder, hvorfra installationen eller dele heraf kan sættes under spænding.

Er man nærmere end 50 cm fra en uindkapslet installation, skal der tages sikkerhedsmæssige forholdsregler, der sikrer mod berøring af spændingsførende dele.

Området bør være afmærket med for eksempel bånd eller skiltning. Montøren skal overholde samme regler som ved arbejde under spænding (L-AUS).

KONTAKT OS

70 23 08 18

info@sinus-installation.dk
faktura@sinus-installation.dk

ADRESSE

Sinus Installation A/S
Bohrsvej 5
8600 Silkeborg
+45 70 23 08 18
+45 28 44 19 50

 


Sinus Installation A/S
Rudolfgårdsvej 1A
8260 Viby J
+45 70 23 08 18
+45 25 35 49 37

 


Kjellerup El A/S
Vestergade 24
8620 Kjellerup
+45 86 88 11 60
+45 28 44 19 50